Du er her: Forside / Guide: Find det helt rigtige regntøj

Guide: Sådan finder du det helt rigtige regntøj

Vær opmærksom på BRUGSSITUATIONEN for regntøjet for derved bedre at kunne vælge både i forhold til pris og til kvalitet. Skal det bruges ved høj FYSISK AKTIVITET som cykling eller løb så stiller det særlige krav til åndbarheden, vandtætheden og holdbarheden.
Skal det bruges i en ARBEJDSSITUATION og dermed opfylde krav til reflekser og modstå snavs og slid? Overvej hvad du forventer af regntøjet og hvilke egenskaber du skal prioritere.

 

Hvis regntøjet er meget vandtæt kan det medføre en anden udfordring: måske er det ikke særlig åndbart. For at finde regntøj med høj åndbarhed skal man kikke efter VENTILATIONSÅBNINGER i tøjet, som giver din hud mulighed for at ånde - uden at regnvandet trænger igennem. Bedst er det med ventiler, der sidder de steder, hvor vi sveder mest. Det vil sige under armene, ved regnhætten og på ryggen. Vær dog opmærksom på, at ventilerne skal være dækket, således at regnen ikke kan trænge ind.

 

Vandsøjletryk er en teknisk definition, der indikerer, hvor mange millimeter vand én kvadratcentimeter af et stof kan modstå. Det måles ved at placere en søjle ovenpå for eksempel en regnjakke og derefter fylde den med vand indtil vandet trænger igennem. Ofte siger man, at stof med en VANDTÆTHED PÅ OVER 2000 MM KAN HOLDE BÅDE SNE OG REGN UDE men tallet må gerne være højere. En anden vigtig ting er at sørge for at der er plastik på indersiden af sømmene, og at syningerne er lavet ordentligt.

 

* Lynlåse i ben - letter af- og påtagning af regnbukser
* Reflekser - Gør dig mere synlig i trafikken
* Aftagelig eller sammenpakkelig hætte
* Snørrefunktion i hætten for justering
* Mulighed for at stramme ind ved håndled og fødder
* Funktionelle vandafvisende lommer
* Ventilationsåbninger under arme og i ryggen
* Hvor meget fylder det sammenpakket fx. til tasken
* God pasform med plads til tøj under

 

Som så mange andre beklædningsgenstande afhænger et regnsæts kvaliteter ofte af, hvor godt det vedligeholdes. IMPRÆGNERINGEN, der sikrer vandtætheden, kan allerede efter få ganges vask blive meget slidt og det er derfor en god idé at gen-imprægnere ved hver 3./4. vask. Hvis muligt så brug en FUGTIG KLUD i stedet for vask. Vask altid i flydende vaskemiddel og brug ikke skyllemiddel. Noget regntøj kan komme i tumbler, men har altid bedst af at tørre i skyggen. Spørg os hvis du er i tvivl.

 

Hos Orloff har vi stor erfaring med at rådgive vores kunder om det rigtige valg og din sikkerhed kommer i første række. I samarbejde med vores leverandører, leverer vi REGNTØJ MED HØJ SYNLIGHED, så du kan væres sikker på at få optimal beskyttelse i overensstemmelse med de nyeste europæiske og internationale standarder.

 

 

 

 

Kilder:

http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/guidersundhedogmotion/ECE1554146/saadan-koeber-du-det-helt-rigtige-regntoej/

http://sportsprodukt.dk/saadan-vasker-du-dit-regntoej/

Kurv er opdateret Produkt fjernet fra kurven Produkt tilføjet til kurven Din saldo er for lav til at lægge denne vare i kurv Din saldo er for lille, men du har mulighed for selv at betale det overskydende Du har ikke nok på saldoen.