Du er her: Forside / Aktiv i det kolde vejr

Aktiv i det kolde vejr

.

 

Det basale krav til funktionel friluftsbeklædning er, at det skal kunne holde dig varm og tør, ved at isolere mod kulde, tranportere fugt fra sved væk fra kroppen og kunne beskytte mod vind og nedbør. Dette krav opfylder lag-på-lag-princippet, hvor man iklæder sig den rette kombination af et inderlag, et mellemlag og et yderlag.

Bevar den rette kropstemperatur

Når man bliver kold, kan muskel- og ledskader opstå. Men så længe man er fysisk aktiv, er det som regel ikke nødvendigt med en særlig stor beskyttelse mod kulden. Faktisk er den største fare at have for meget eller forkert tøj på - fordi man så kan blive våd af sved. Og vådt tøj yder ikke den nødvendige beskyttelse mod kulden.

Når man er aktiv i koldt vejr og kroppen er varm, kan legemstemperaturen kun reguleres ved fordampning af sved fra hudoverfladen. Det er derfor vigtigt at anvende tøj der kan transportere sveden væk fra kroppen.

Desuden må man efter behov afkøle sig så man så vidt muligt undgår at svede. Særlig vigtig for afkølingen er hoved, hænder og underarme. Man kan afgive megen varme blot ved at tage huen af eller blotte underarmene. Omvendt er huen vigtig hvis man fryser. Varmetabet fra hovedet er nemlig betydeligt og mærkes næsten ikke.

 

Hvordan skal man så klæde sig på

Tre faktorer spiller sammen når man er fysisk aktiv i koldt vejr: Ydertemperaturen, beklædningens isolerende egenskaber og endelig aktiviteten. Forskellige typer udendørs sport stiller naturligvis hver deres krav til tøj og fodtøj. Under alle omstændigheder skal påklædningen både beskytte mod klimaet og sikre den størst mulige komfort under aktiviteten.

En typisk udebeklædning består af tre lag, der alle indvirker på hinanden: Klimalaget (det yderste vind- og vejrbeskyttende lag), termolaget (et eller flere isolerende lag), og det inderste hygiejniske lag. Klik her og læs mere om 3- lags princippet

 

 

Kilder:
http://ccmr.dk/praktiske-ting/kl%C3%A6d-dig-rigtigt-i-kuldenhttp://ccmr.dk/praktiske-ting/kl%C3%A6d-dig-rigtigt-i-kulden

Kurv er opdateret Produkt fjernet fra kurven Produkt tilføjet til kurven Din saldo er for lav til at lægge denne vare i kurv Din saldo er for lille, men du har mulighed for selv at betale det overskydende Du har ikke nok på saldoen.