Du er her: Forside / Fod på fodtøjet

Fod på fodtøjet?

 

26 knogler, 33 led, 214 ledbånd samt 38 muskler og sener er, hvad din fod består af. For at hele dette komplicerede værk skal kunne holde til en lang arbejdsdag på fødderne, er det vigtigt, at du finder det rette fodtøj til netop dine fødder.

Dine fødder bliver dagligt udsat for et stort pres – et pres, der bliver markant større, når du bevæger dig især i ujævnt terræn som fx. en byggeplads. Derfor er det vigtigt, at du får købt den rette støvle, som ikke bare passer dig, men også omgivelserne. Støvlekøbet er et meget individuelt køb og der er en række områder du skal være opmærksom på, inden du vælger dit næste par arbejdsstøvler.

 

Pasform

Støvlens pasform og størrelse er alfa og omega, når du skal bruge dem meget. Derfor skal du inden købet bruge god tid på at mærke, hvordan din fod har det i støvlen. Den skal sidde tæt til, dels for at give den bedst mulige støtte, og dels fordi materialet med tiden vil give sig – specielt i bredden. Kan foden rotere, vil du miste en del af din balance og dermed også følelsen med underlaget.

Tæerne skal kunne bevæge sig lidt op og ned, men ikke til siderne, og tåspidserne må ikke røre ved støvlesnuden, for det giver risiko for blå negle.

Hælen skal sidde fast i støvlen, og den må ikke kunne løfte sig fra sålen, når du går. Kan den det, vil risikoen for vabler og gnavsår blive betydeligt større. For mange virker tommelfingerreglen om, at når du er trådt helt frem i støvlen, skal du kunne klemme en finger ned bag hælen. På den måde sikrer du, at der er luft foran tæerne, hvilket særligt er vigtigt, når du bevæger dig nedad, og tæerne naturligt vil arbejde sig længere frem.

Er støvlen for kort, vil tæerne støde på. Mange støvler har en hælkappe, som er et forstærket parti af materiale, som sikrer støtte og beskyttelse til hælen og akillessenen.

 

Kilde: www.opdagverden.dk & www.growingfeet.dk

Kurv er opdateret Produkt fjernet fra kurven Produkt tilføjet til kurven Din saldo er for lav til at lægge denne vare i kurv Din saldo er for lille, men du har mulighed for selv at betale det overskydende Du har ikke nok på saldoen.