Du er her: Forside / Individuel Webshop Løsning

Individuel webshop

Vi skræddersyr unikke webshops til vores kunder

Vores kunder er forskellige og har derfor brug for unikke løsninger. Med Orloffs fleksible bestillingssystem kan den enkelte virksomhed få lige netop det set-up, der passer bedst til deres behov, og som er lettest for de ansatte at finde rundt i.

Ved at oprette forskellige medarbejdergrupper og produktkategorier, kan den tøjansvarlige fx styre hvilke produkter, de ansatte kan vælge, om de må se priser eller ej, og om de må købe for mere end det specifikke pointantal, hvis de selv betaler differencen.
Det er også muligt at få uploadet unikke produktbilleder af det produktsortiment, som virksomheden har valgt, så de ansatte kan se tøjet med virksomhedens firmalogo. Derudover kan den enkelte virksomhed skrive kommentarer til de ansatte omkring det kommende valg af arbejdstøj.
Hvis ansvaret for bestilling af arbejdstøj ligger hos den tøjansvarlige i modsætning til den enkelte medarbejder, tager systemet også højde for det. Med et administrator-log-in kan den tøjansvarlige nemlig bestille tøj til de ansatte i én samlet ordre og hele tiden bevare overblikket, da alle ansatte er lagt ind i systemet med navn og specifik størrelse.

Som en tredje variant er det også muligt at lade den enkelte håndværker foretage sin egen bestilling men lade administratoren godkende alle udestående ordrer, inden de går videre i systemet.

Ligegyldigt hvilken variant, virksomheden vælger at benytte, har administratoren mulighed for løbende at følge ordren, så der aldrig hersker tvivl om, hvor i processen Orloff Firmatøj er, og hvornår bestillingen kan forventes leveret.

Medarbejderen bestiller arbejdstøj online

For at sikre en så høj grad af fleksibilitet som muligt, er bestillingssystemet bygget op som en login-baseret webshop. Den enkelte medarbejder logger ind og bestiller sit arbejdstøj ud fra det sortiment, som den tøjansvarlige i medarbejderens virksomhed har besluttet at tilbyde de ansatte.

Den enkelte medarbejder kan således surfe rundt blandt det udvalgte sortiment,  se produktbilleder i alle tilgængelige farver samt læse produktbeskrivelser, hvor tøjets unikke egenskaber og funktioner bliver beskrevet.

Til forskel fra en almindelig webshop ”betaler” medarbejderen med point, et specifikt beløb på en konto eller ud fra et bestemt antal styk, der defineres af den enkelte virksomhed. Hvis brugeren fx er sat op til at betale med point, vil alle produkter i det tilgængelige sortiment have angivet et bestemt antal point, der trækkes fra brugerens konto, hvis produktet bliver lagt i kurv og bestilt. På den måde kan medarbejderen hele tiden holde øje med, hvor meget han har tilbage at købe for.

Levering er helt op til virksomheden

Vi leverer til den enkelte virksomheds hovedadresse eller til flere af deres underafdelinger, det bestemmer kunden.

Hvis leveringsadressen altid er den samme for alle ansatte, figurerer denne naturligvis fra starten af, men hvis de ansatte kan vælge mellem flere forskellige underafdelinger, bliver de præsenteret for de mulige adresser.

Systemet giver også mulighed for at indtaste en vilkårlig adresse, så de ansatte kan få leveret til deres hjemmeadresse, og sluttelig er det selvfølgelig muligt af afhente ordren i en Orloff Workwear Store.
 

Links

I webshoppen er der link til størrelsesskemaer til vores forskellige leverandører så medarbejderne hurtigt kan finde den størrelse der passer dem.

Der er ligeledes link til kataloger fra vores leverandører og kontaktinformation til Orloff Firmatøj.

Kurv er opdateret Produkt fjernet fra kurven Produkt tilføjet til kurven Din saldo er for lav til at lægge denne vare i kurv Din saldo er for lille, men du har mulighed for selv at betale det overskydende Du har ikke nok på saldoen.