Velkommen til vores webshop. Indtast brugernavn og password i felterne til højre, og klik på login.
Er du i tvivl om noget så kontakt Orloff Firmatøj A/S
Det går hurtigt i byggebranchen! Antallet af beskæftigede stiger fortsat og er i 1. kvartal 2019 på sit højeste i 11 år. Men har du tænkt på, hvad der egentlig sker med risikoen for arbejdsulykker, når en nyansat starter på jobbet?
Ifølge Branchemiljørådet for Bygge og Anlæg (BAR), er det FEM GANGE SÅ FARLIGT at gå på arbejde den første arbejdsdag som det er i ugerne efter. Med den store mængde af nyansatte indenfor byggeriet følger altså en øget risiko for, at antallet af arbejdsulykker stiger. Derfor er det vigtigt, at der bredt i branchen er fokus på at sikre nyansatte bedst muligt.
BAR pointerer, at nedenstående faktorer er essentielle i forhold til at minimere risikoen for en ulykke i opstarten:
/ Introduktion til virksomheden
/ Instruktion og oplæring i nye arbejdsopgaver
/ Tilsyn
/ At man som kollega viser et godt eksempel
Dette virker måske logisk, men i en tid hvor der er rigtig godt gang i byggeaktiviteten, så kan det være en udfordring at finde den fornødne tid. Det kan dog godt betale sig både menneskeligt og økonomisk at gøre en indsats for at minimere risikoen for en mulig arbejdsulykke.
Fordi det handler om mennesker!
#arbejdsmiljø #sikafootwear #arbejdsulykker