Du er her: Forside / Pleje af fodtøj

Pleje af fodtøj

Vedligeholdelse

Den rette vedligeholdelse er utrolig vigtig – støvlens levetid reduceres markant, hvis den ikke får den rette behandling. Hvad ’den rette behandling’ er, afhænger af hvilken type støvle du har.

 

Kernelæderstøvle

En kernelæderstøvle skal have voks eller fedt for at holde den naturlige vandtæthed. Læderfedtet eller voksen smøres på med fingeren eller en klud. Støvlen skal have et godt lag, og har du mulighed for at opvarme støvlen, for eksempel i en ovn på cirka 50 grader, vil fedtet trænge længere ind i læderet og resultatet blive bedre.

 

Ruskinds- eller nubuckstøvle

Bruger du fedt på et par ruskinds- eller nubuckstøvler, vil skindet lukke helt af, så åndbarheden forsvinder. Til denne type læder skal du i stedet købe en sprayimprægnering, som er designet netop til nubuck – en forkert imprægnering, for eksempel silikoneimprægnering, vil ligesom fedt og voks lukke skindet af.

 

Syntetisk støvle

En syntetisk støvle skal også imprægneres, men her skal du være opmærksom på, om der er en membran i inderskoen. Er der det, er det vigtigt, at du bruger en imprægnering, der er specielt egnet til denne støvle – ellers vil imprægneringen fjerne den sidste rest af åndbarhed.
Med syntetiske membranstøvler eller støvler, der er en blanding af ruskind og nylon, skal du tænke på de mange porer, som let fyldes af støv og skidt. Derfor bør du altid tørre støvlen af med en fugtig klud eller på anden måde rengøre støvlen, inden du imprægnerer den. Generelt er det sådan, at jo renere og bedre imprægneret en støvle er, desto mere vand og skidt vil perle af, og membranen kan dermed lettere holdes ren.

Kilde: www.opdagverden.dk & www.growingfeet.dk

Kurv er opdateret Produkt fjernet fra kurven Produkt tilføjet til kurven Din saldo er for lav til at lægge denne vare i kurv Din saldo er for lille, men du har mulighed for selv at betale det overskydende Du har ikke nok på saldoen.