Du er her: Forside / Tæl til tre

Tæl til tre, når du klæder dig på til arbejdsdagen.

Hvis du vil holde dig varm og tør en hel dag igennem, handler det ikke om at vælge den tykkeste jakke.

Gå i stedet efter lag-på-lag-princippet.

Klæd dig i tynde, funktionelle lag, så du nemt kan tage et lag af, når temperaturen stiger op af dagen eller tage en jakke på, hvis der kommer en byge.

 

 

Lag 1 - Et svedtransporterende lag

Inderst skal du have et lag, der frem for alt er svedtransporterende, så du ikke bliver kold af den fugt, som kroppen afgiver. Det får du bedst med et polyestermateriale kombineret med en elastisk fiber, så du har fuld bevægelsesfrihed.

Netop dette har mange af de helt tynde t-shirts, der sidder tæt ind til kroppen, som er super strækbare og har god bevægelsesfrihed. Stoffet er svedtransporterende, tørrer hurtigt og har evt. fået en antibakteriel efterbehandling, der hæmmer dannelsen af lugt. Det inderste lag skal give dig en god og behagelig regulering af kropstemperaturen – selv i varme arbejdsomgivelser, og når du er fysisk aktiv.

 

Lag 2 - Et varmt lag med isolerende fór

I overgangsperioden kan du ofte nøjes med to lag – det svedtransporterende og det isolerende. Det isolerende lag kan imidlertid godt være en kombination af flere lag. 

Et mellemlag er det isolerende lag, som holder kroppen varm og beskyttet mod kulden.

Som oftest vil du finde at mellemlag er skabt med Thinsulate, Primaloft, Polartec eller fleece isolering. De har hver især deres fordele. Fleece er mere alsidigt og lidt mere vandafvisende, mens Thinsulate, Polartec og Primaloft vejer mindre og kan pakkes sammen til næsten ingenting.

LÆS MERE OM THINSULATE

LÆS MERE OM PRIMALOFT

LÆS MERE OM POLARTEC

 

Lag 3 - Vind- og vandtæt jakke

Det yderste lag skal fremfor alt beskytte dig mod vejret ved at være vind- og vandtæt. Men du skal også huske at vælge åndbarhed. Høj åndbarhed er vigtig for at kunne holde varmen. Hvis du ikke kan komme af med fugten, bliver du våd og dernæst kold.

8 hurtige ved valg af jakken:
/Åndbar
/Vindtæt
/Vandtæt
/Let & fleksibel
/Aftagelig hætte
/Regulerbar krave & ved nederste kant
/Indvendig rib ved håndleddet med hul til tommelfingeren, så jakken dækker helt op over håndryggen.
/Forlænget ryg  

Kurv er opdateret Produkt fjernet fra kurven Produkt tilføjet til kurven Din saldo er for lav til at lægge denne vare i kurv Din saldo er for lille, men du har mulighed for selv at betale det overskydende Du har ikke nok på saldoen.